Vester Voldgade 8, 1. th. 1552 København V
Ring til os: +45 40 74 46 42

Danskernes Digitale Bibliotek

Hurtigt og agilt

”Vi kommer til at få indsigt i tendenser og brugeradfærd, der kan understøtte ledelsesbeslutninger om, hvilken vej vi skal gå og hvilke indsatser, der skal prioriteres – og det ser jeg, som et utroligt vigtigt redskab for bibliotekerne.”

+ Rapportering på tværs af domæner
+ Løsning etableret i Azure, incl drift og vedligeholdelse
+ Skalerbar i forhold til datakilder, analyser og rapportering

Udfordringen

DDB skal gøre rapportering på tværs af en række domæner og datakilder tilgængelig for alle landets biblioteker og foretager samtidig en række proces-tunge indberetninger til bl.a. Danmarks Statistik, som de gerne vil optimere og systemunderstøtte.

De ønsker så lav leverandør- og teknologi-afhængighed som muligt, og ønsker desuden selv at drifte og varetage størstedelen af de centrale, forretningsmæssige funktioner.

Løsningen

BIWise har fungeret som rådgivningspartner gennem hele forløbet i forhold til BI-projektledelse, leverandør-styring, arkitektur, kvalitetssikring, infrastruktur og definition af standarder samt design, udvikling og implementering af løsningen.

BIWise har etableret et miljø i Azure, således at DDB i samarbejde med BIWise kan vedligeholde driften af løsningen og styre adgange, rettigheder, m.v. Selve løsningen er baseret på en SQL Server i Azure.

Den agile og sparringsbaserede tilgang til projektet samt fleksibiliteten i at placere løsningen i Azure har givet den nødvendige fremdrift, agilitet og løbende involvering og kvalitetssikring, som DDB havde behov for.

Resultatet

Den 11. april 2019 lancerede DDB bibliotekernes fælles BI-løsning, FAKTOR, som et værktøj til at træffe beslutninger om bl.a. drift og udvikling på baggrund af statistik og brugeradfærd.

Løsningen er tilgængelig for alle landets biblioteker og udvides løbende med nye datakilder, beregninger, analyser og rapporter af DDB og BIWise.